Når du skal holde bryllup, vil du med stor sandsynlighed også gerne have en bryllupsfotograf, der kan være med til at gøre dagen endnu mere uforglemmelig. Så slipper du også for, at gæsterne skal rende rundt med deres mobiler og tage billeder hele tiden, da der i så fald er en professionel fotograf til at udføre det stykke arbejde, og som også kan tage langt bedre billeder.
Men hvordan vælger du den rette til jobbet? Og hvordan kan du finde den bedste pris, når du skal booke en bryllupsfotograf til dit bryllup? Det tager vi et nærmere kig på her.
Det behøver ikke at være en fra lokalområdet
Først og fremmest behøver du ikke at booke en fra dit lokale område. Der er mange, der ikke har lyst til at betale tillæg for broen og kørsel, men det er faktisk muligt at finde fotografer fra andre dele af landet, der stadig er billigere end lokale fotografer, selvom de skal have kørselstillæg oveni.
Så du skal ikke være bange for at kigge på fotografer fra andre dele af Danmark, end lige netop der hvor du bor. Der kan være god pris ved at kigge andre steder.
Vælg hvor meget du vil have fotograferet
Du skal også beslutte dig for, hvor meget af dit bryllup, fotografen skal være med til. Der er som regel en række forskellige pakker, du kan vælge imellem, når du skal hyre en bryllupsfotograf.
Pakkerne er typisk delt op i begivenheder eller timer. Så du kan eksempelvis nøjes med at booke en fotograf kun til vielsen, til vielsen og billeder af brudeparret bagefter, eller til hele dagen, så der er fotograf på både under vielsen, receptionen og festen. Du kan også booke i timer hos nogle fotografer, hvor du kan vælge fra 1 time til hele dagen.
Hvor mange billeder skal du bruge bagefter?
Det er også vigtigt at finde ud af, hvor mange billeder du gerne vil have til rådighed bagefter. For jo flere billeder du vil have, desto flere timer skal fotografen også bruge på at redigere dem, og det koster også penge.
Når du booker en fotograf til dit bryllup, er det ikke kun timerne med selve fotograferingen, der koster penge. Det er også efterredigeringen, som tager en del timer for fotografen. Så find ud af, om du vil have 30, 100 eller 500 billeder bagefter, da det i så fald bliver nemmere at finde frem til en pris.
Få tre tilbud på en bryllupsfotograf
Hvis du vil gøre det nemt for dig selv at finde frem til en billig bryllupsfotograf, kan du bruge en af de mange tjenester, der lader dig indhente tilbud fra fotografer i hele landet. På den måde kan du bare indtaste dine informationer, en dato, og hvilken form for arrangement du skal bruge fotografen til, og kort efter vil du så modtage op til tre gratis og uforpligtende tilbud på opgaven.
Herefter kan du vælge og vrage, som det passer dig, og du bestemmer selv, om du vil gøre brug af nogle af dem, eller om du vil lede videre.
Book i god tid
Det kan også være en rigtig god ide at booke din fotograf i god tid. Der er rift om bryllupsfotograferne, og dermed er de også booket lang tid ud i fremtiden. Så selvom du måske først skal holde bryllup om et år eller to, er det en god ide at booke fotografen allerede nu, så du er sikker på, at han eller hun har tid i sin kalender.
Det ville jo være ærgerligt at finde en god fotograf, for så at få at vide, at vedkommende desværre er booket i den weekend, hvor du skal holde bryllup.
Se altid tidligere arbejde
Sidst, men ikke mindst, er det en rigtig god ide altid at se på tidligere arbejde fra fotografen, så du ved, at vedkommende kan præstere på et højt niveau. Der er heldigvis mange fotografer, der deler billeder af deres tidligere arbejde på egen hjemmeside eller på deres Facebook side.
Hvis du ikke kan finde billeder af fotografens tidligere arbejde, bør du spørge om at få lov til at se det. Det er meget vigtigt, da det er din garanti for, at vedkommende rent faktisk kan finde ud af at tage gode billeder.