Det er ikke altid til at se det, hvis man ikke lige ved det. Mange ældre huse kan sagtens trænge til et nyt tag, selvom det ved første øjekast ser pænt og brugbart ud. Ved du, hvordan det står til med taget på dit hus? Eller er du i tvivl, om det er en god idé at købe et hus, der trænger til et nyt tag? Så læs med her.
Tagproblemer giver langvarige salg
Noget at det, der virkelig kan få ejendomsmæglernes salgsskilte til at slå rødder i villakvartererne, er huse med tagproblemer. Den byggesagkyndige spotter hurtigt, hvis taget trænger til at blive skiftet. Til gengæld kan anbefalingen til eventuelle købere være en smule upræcis.
En anbefaling kan f.eks. lyde på, at taget formentligt skal skiftes indenfor de næste ti til femten år. Er man et ungt par, der netop har startet sin første fælles opsparing, så er det en ganske væsentlig detalje, om det så egentlig er to eller ni år, der menes? Uanset hvad kan det være en rigtig god idé at rådføre sig med en autoriseret håndværker, der har helt styr på tagservice. På den måde kan du få svar på spørgsmål om både tagets levetid, samt hvad det vil koste at få det hele udskiftet eller renoveret. Med de rette oplysninger på plads er man langt mere velkvalificeret til at tage en beslutning om et eventuelt køb med ro i maven.
Drypper det ind?
Det kan også være, at du står i den situation, at det er taget på et hus, du allerede ejer, der trænger til at blive skiftet. I så fald er der ikke nogen vej udenom at få hentet et tilbud hjem på et spritnyt tag. Det kan dog komme bag på selv den mest erfarne husejer, når der pludselig opstår problemer i tagkonstruktionen. Har der været en storm, der har blæst tagsten af huset, så er problemet til at tage og føle på.
Ofte kommer problemer i forbindelse med hustage dog snigende, fordi de opstår på grund af slid. Slidskader kan være længe undervejs og svære at se med det blotte øje. Først når der begynder at dryppe vand ned gennem en revne i stueloftet, eller når væggen er fyldt med mug og fugt, begynder man at tænke på, om taget mon har det liges så godt, som man går og tror. Og når først det er kommet så vidt, så er det med at få valgt nogle nye tagmaterialer.
Det er ikke nødvendigvis den mest spændende investering, man kan gøre i sit hus. Til gengæld er det en af de vigtigste og dyreste. Så det betaler sig at tage en erfaren håndværker med på råd.